Rødbede – En fantastisk rodfrugt til sundhed

I Danmark kender vi meget til rødbeder, det er en af de rodfrugter som dyrkes mest i Danmark og de bruges i mange retter. Det er dog måske ikke alle der er klar over hvor sunde de i virkeligheden er. Vi har kigget lidt nærmere på det, så du kan læse om hvor sunde de faktisk er!

Rødbeder

Hvad er en rødebede?

En rødbede er en velsmagende og alsidig rodfrugt, der tilhører bede-slægten og er nært beslægtet med sukkerroe og bladbede. Den er karakteristisk med sin knold med fast og kraftigt mørkerødt kød, men der findes også sorter, der er gulorange, hvide eller bolchestribede.

Rødbede er en forædlet nytteplante, der oprindeligt stammer fra de vilde strandbeder, der vokser langs kysterne i Europa. Rødbeder har en sødlig, lidt jordagtig smag og kan bruges på mange måder – bagte, purerede, marinerede eller rå i salater, som hovedingrediens i vegetariske retter eller i en lækker grøntsagsjuice.

Rødbedefarve er et naturligt tilsætningsstof, der bruges til at farve fødevarer røde, og rødbeder er desuden en nem grøntsag at dyrke i køkkenhaven.

Er rødbeder sunde?

Rødbeder er en sund supergrøntsag med mange gavnlige egenskaber. Selvom mange forbinder rødbeder med salater og leverpostejmad, kan de bruges i alt fra bagværk til desserter. Rødbeder indeholder mange gode mineraler og vitaminer.

Rødbeder indeholder bl.a. vigtig vitaminer og mineraler såsom:

De er rige på kostfibre, somer med til at opretholde en sund fordøjelse

Indeholder nitrat, som kan hjælpe med at sænke blodtrykket og øge fysisk præstation

En god kilde til folat, som kan hjælpe graviditet

Fyldt med antioxidanter, som er med til at beskytte cellerne

Indeholder betalain, som kan lindre smerter og forebygge visse sygdomme

Indeholder C-vitamin, jern, magnesium og kalium, som alle er med til at gøre kroppen sundere

Hvad er rødbeder godt for?

Som du kan se indeholder rødbeder mange gode næringsstoffer. Der er faktisk rigtig mange gode egenskaber ved den alsidige rodfrugt. Den kan hjælpe med rigtig mange sundhedsmæssige ting. Husk dog at et overordnede godt velvære og sundhed kommer med en sund livsstil.

Kan øge præstation under træning

En fantastisk egenskab ved denne rodfrugt er at den indeholder nitrat. Forskning viser, at rødbeder kan forbedre udholdenheden, men det er vigtigt at indtage en tilstrækkelig mængde indenfor en bestemt tid, og minimums koncentrationerne af nitrat skal overholdes.

Ved at spise rødbeder kan du dermed øge din præstation ved løb, træning eller anden fysisk aktivitet.

Giver bedre hjertesundhed

De mange gode mineraler og vitaminer er med til at give en god hjertesundhed. Der er mange gode sundhedsmæssige fordele at hente, ved at spise sundere og bruge rødbeder i din kost. Her er nogle af de fordele som kan kan få gavn af:

Sænker blodtrykket

Rødbeder er rige på naturligt forekommende nitrat, som omdannes til nitrit og derefter til nitrogenoxid i kroppen. Nitrogenoxid hjælper med at udvide blodkarrene og forbedre blodgennemstrømningen, hvilket kan hjælpe med at sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertesygdomme.

Hjælper på kolesterolniveauet

Rødbeder indeholder betain, som er en type antioxidant, der kan hjælpe med at sænke niveauerne af “dårligt” LDL-kolesterol og øge niveauerne af “godt” HDL-kolesterol i blodet. Dette kan bidrage til at reducere risikoen for hjertesygdomme.

Reducerer inflammation

Rødbeder indeholder betalain, som er en type antioxidant med antiinflammatoriske egenskaber. Ved at reducere inflammationen i kroppen kan rødbeder hjælpe med at forebygge hjertesygdomme.

Forbedre blodcirkulation

Rødbeder kan også hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og iltudnyttelsen i kroppen. Dette kan bidrage til at forbedre hjertets funktion og reducere risikoen for hjertesygdomme.


Rødbede sæson – Hvornår er de bedst?

Rødbeder er som nævnt en af de grøntsager, som dyrkes i Danmark. Vi er så heldige at vi faktisk har nogle rigtig gode rødbeder, især når de er i sæson.

Heldigvis er sæsonen for dem lang og god i Danmark. De spises typisk i sensommeren og efteråret og der findes et væld af gode retter, hvor rødbeder kan bruges.

rødbede sæson

Hele vejen fra August til Marts, er der hvor rødbeder oftest kan findes i supermarkeder og det er der hvor de smager allerbedst.

Husk dog at du altid kan sylte dine egne rødbeder, eller købe syltede rødbeder. Selvom der vil blive tilsat sukker til denne variant, så er de faktisk stadig rimelig sunde, da de fleste næringsstoffer beholdes i processen.

Gå efter de lokale grøntsager og smag forskellen!

Hvordan man får rødbeder ind i sin kost

Som du nok kan se, så er der mange gode sundhedsfordele ved at spise rødbeder. Det er blandt de sundeste grøntsager og det bedste er at vi har dem i Danmark.

Derfor er den mest oplagte måde at indtage det på, ved at bruge det i sin madlavning. Heldigvis er der mange måder at gøre det på! Det kan bruges til salte retter, søde retter, bagværk, smoothies og meget andet. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.

Det kan så være svært at samle inspiration og finde de bedste retter med rødbeder, men vi har lavet en side med sunde opskrifter, så du kan samle inspiration til netop dette.

Rødbedepulver

Rødbede pulver

Leder du efter en nem og overskuelig måde at bruge rødbeder i din madlavning? Vil du ikke bøvle med at skulle skrælle, skærer og tilberede? Så kan du prøve rødbedepulver. Det er en koncentreret, pulverieseret form, som du nemt kan bruge i madlavningen.

Rødbedepulver, er den perfekte måde at give din smoothie, yoghurt eller juice, ekstra farve, smag og næring! Det er meget simpelt, da du blot dysser pulveret i. Det giver samtidig en flot lyserød farve til de retter som du elsker.

Rødbedejuice kan også være et godt valg

En anden meget populær måde at indtage flere rødbeder på, er med rødbedejuice. Der findes forskellige juicekure og løbekure, hvor rødbedejuice er inkluderet.

Det er især på grund af de gode egenskaber i forhold til at forbedre fysisk aktivitet, samt det høje indhold af mineraler og vitaminer.

Syltede rødbeder kan stadig være sunde!

Selv syltede rødbeder kan stadig være fulde af gode næringsstoffer. Faktisk bibeholder syltede rødbeder mange af de vigtigste næringsstoffer.

Der er dog et lille men – Mange af de varianter du kan købe i supermarkedet indeholder store mængder sukker, det trækker lidt ned på næringsværdien, men kan trække op på smagen.

Både rødbedejuice, syltede rødbeder og rødbedepulver kan købes i helsebutikker og nogle supermarkeder. Dog kan det også sagtens laves selv – Og det kan være en god måde at få brugt overskydende rødbeder på!

Ellers kan du til enhver tid holde øje med vores lækre opskrifter med rødbeder:

Spørgsmål og svar

Hvor meget rødbede må man spise?

Der er forskellige anbefalinger, hvis du bruger rødbede til blodtryk anbefales max 250 ml, svarende til 2 store rødbeder.

Hvis du bruger det til at forbedre løbeform, anbefales der 600 ml rødbedejuice

Hvis du er i tvivl, så spørg altid din læge først.

Hvor meget vejer en rødbede

De fås i forskellige størrelser, men gennemsnitligt omkring 130 gram.

Hvor mange kalorier er der i rødbeder?

100 gram rødbede indeholder omkring 50 kalorier