Quinoa – En fantastisk superfood

Du har måske hørt om quinoa (udtales “Kin-wah”) og hvis ikke så er det en god idé at læse med her. Det er en plante som oprindelig stammer fra Sydamerika og har været brugt i årevis. Den fås både i sort, hvid, gul og sort. Gennem de seneste år er quinoa blevet mere populær her i Danmark og det er ikke uden grund!

Hvad er quinoa?

Quinoa er en plante, der oprindeligt stammer fra andesbjergene i Sydamerika. Fra planten kommer quinoafrø som er dem der primært bruges i madlavning. Frøene er runde små og flade, de minder lidt om couscous eller bulgur i udseende. De kan koges og spises i salat, som erstatning for ris eller kød. Der findes utallige retter hvor de kan bruges – Kun fantasien sætter grænser.

Det har en mild nøddeagtig smag og en let konsistens. Det kan også bruges i bagning, supper, gryderetter og meget andet.

Hvorfor er quinoa sundt?

Quinoa er blevet anerkendt som en superfood og det er ikke uden grund. Det har mange gode og vitale mineraler og vitaminer. Det er især et godt alternativ til kød og perfekt i en vegetarisk eller vegansk kost. Men det kan også bruges som tilbehør til kødretter.

Quinoa indeholder masser af fibre og proteiner. Derudover indeholder det en række vitaminer og mineraler, såsom: jern, magnesium, fosfor, kalium, zink, og flere B-vitaminer. Udover dette er Quinoa en af de få planter som har en komplet aminosyre profil. Den indeholder alle de ni essentielle aminosyre, som gør det til en komplet proteinkilder. Derfor anses det også som en af de bedste erstatninger for kød.

Fordele ved quinoa

Der er mange fordele ved quinoa og som vi allerede har været inde på, så indeholder det mange mineraler og vitaminer, samt gode proteiner og fibre. Men hvad betyder det så og hvad er quinoa godt for?

Kan hjælpe med at opretholde en sund vægt

Det høje indhold af fibre og protein, gør at quinoa kan hjælpe med at holde dig mæt i længere tid. Det har altså en høj mæthedsfaktor. Det kan hjælpe dig med at holde en sund vægt og undgå at blive mere sulten, selvom du er i et kalorieunderskud. Derfor er det perfekt til enhver kostplan.

Det kan stabilisere dit blodsukker

Quinoa er en langsomt fordøjelig kulhydratkilde, hvilket betyder, at det kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret og undgå de blodsukker svingninger, der kan føre til træthed og cravings.

Styrker knoglerne

Der er masser af magnesium, fosfor og andre mineraler, hvilket alle kan gavne dine knogler. Alle disse mineraler er essentielle for en god knoglesundhed.

Kan hjælpe med at reducere inflammationen

Det høje indhold af antioxidanter kan være med til at forebygge flere kroniske sygdomme og forbedre hjerte og hjernefunktionen. Det er ikke et enestående mirakel middel, men det er bestemt værd at inddrage i sin kost, med alle de gode fordele.

Quinoa næringsindhold

Quinoa findes både i hvid, rød, sort og gul – Og der er også lidt forskel i næringsindholdet i de forskellige farver. Udover dette så er der også forskel i næringsindholdet, alt efter hvilken sort/afgrød det er. Generelt gælder følgende for de forskellige typer:

Hvid:

Ernæringsfakta

Portionsstørrelse 100g

Portioner 1


Mængde Per Portion
Kalorier 362
% Dagligt indtag *
Fedt i alt 6.5g10%
Kulhydrater i alt 58.2g20%
Kostfibre 8.3g34%
Protein 13.3g27%

* Anbefalet dagligt indtag er baseret på 2000 kalorier. Dit anbefalede daglige indtag kan være højere eller lavere afhængigt af dit kaloriebehov.

Rød:

Ernæringsfakta

Portionsstørrelse 100g

Portioner 1


Mængde Per Portion
Kalorier 358
% Dagligt indtag *
Fedt i alt 7g11%
Kulhydrater i alt 53.2g18%
Kostfibre 12.3g50%
Protein 14.6g30%

* Anbefalet dagligt indtag er baseret på 2000 kalorier. Dit anbefalede daglige indtag kan være højere eller lavere afhængigt af dit kaloriebehov.

Sort:

Ernæringsfakta

Portionsstørrelse 100g

Portioner 1


Mængde Per Portion
Kalorier 347
% Dagligt indtag *
Fedt i alt 6.5g10%
Kulhydrater i alt 51.7g18%
Kostfibre 13.9g56%
Protein 13.7g28%

* Anbefalet dagligt indtag er baseret på 2000 kalorier. Dit anbefalede daglige indtag kan være højere eller lavere afhængigt af dit kaloriebehov.

Er det virkelig en superfood?

En superfood beskrives ved fødevare som har godt næringsindhold og gode mineraler, vitaminer og antioxidanter. Der findes mange forskellige slag superfoods og der er forskel på hvad de er gode for.

Mange grøntsager og frugter betegnes som superfood og det er efterhånden en betegnelse der kastes på mange madvarer. Quinoa er dog en af de madvarer som har fortjent anerkendelse. Den komplette aminosyre profil og de gode vitaminer og mineraler er noget som er uvurderligt og især godt i en plantebaseret diet.

Quinoa eller bulgur hvad er sundest?

Quinoa kan bruges som en god erstatning for ris, bulgur eller pasta. Det minder lidt om og har også et højt indhold af kulhydrater. Den store forskel er dog at det også indeholder en god mængde protein. Det kan være godt tilbehør til salater, gryderetter eller supper. Men er det så sundere end bulgur? Vi har sammenlignet de to:

Quinoa

Komplet aminosyre profil

Højt proteinindhold

Flere vitaminer og mineraler

Bulgur

Lavere i kalorier

Lavere fedt indhold

Højere mæthedsfaktor

Begge har fantastiske egenskaber og godt næringsindhold, så det vil være et oplagt valg til enhver diet. Hvor bulgur har lavere antal kalorier, kan det være perfekt, hvis du er i gang med et vægttab. Begge madvarer er dog fantastisk at tilføje til enhver kost og kan være en god erstatning for pasta og ris.

Du vil ihvertfald opleve større mæthed, ved at vælge enten quinoa eller bulgur, fremfor pasta eller ris. Det er et rigtig godt alternativ som du bør prøve!

Hvis du mangler inspiration til sunde opskrifter

Vi har samlet et hav af sunde opskrifter med superfood. Her kan du finde inspiration til at leve sundere eller finde kalorielette opskrifter til vægttab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *